MIN VERDEN er et huskunstnerprojekt, hvor komponisterne Matilde Böcher og Andreas Busk, billedkunstner Signe Klejs og scenograf Louise Beck undersøger hvilke personlige fortællinger, der forbinder unge og gamle mennesker i 2018. MIN VERDEN er baseret på brevvekslinger på tværs af generationer og udfolder sig i to dele over længere tid. Første del afholdes i samarbejde med 2. årgang på Søborg Skole i Gladsaxe.